Foreningen demonstrerer i Thorning den 13.10.2013

Nå ja, altså,  i al fredsommelighed,  men absolut ikke lydløst.  Vi var nemlig igen i år med på Thorning Museums efterårsarrangement med jagt som hovedtema, og formand Erik Rytter fortalte lidt om krudt og våbenhistorie op til og med Blichers tid, og der blev afgivet nogle løse skud med Hawken forladeriffel og Charles Moore flintepistol.

Vi havde naturligvis indhentet politiets tilladelse til arrangementet.


En gæst prøver duelpistolen...      . foto: Ole Nielsen

Vi havde også en lille udstilling af vore våbentyper suppleret med tre af museets forladevåben fra magasinet, og publikum fik lov til at lade og skyde under instruktion og kontrol. Det hele foregik hyggeligt og i god atmosfære, og museets ledelse stod for den jagtmæssige del af arrangementet og serverede rigtig fin mad for de opmødte. Ikke forloren hare, men den helt rigtige vare.


Så er der serveret.   foto: Erik Rytter


Den lille ugle. Men hvilken er levende ??    foto  Erik Rytter

En lille underholdende ugle tiltrak sig også megen opmærksomhed, og der blev vist en stor samling af fælder og sakse, som op gennem tiden var brugt til jagt. En dygtig knivmager viste, hvordan man laver fine knive og havde en del med på udstillingen.


Opdateret d. 29.5.2021